Om foreningen
AB NØRREGAARDSVÆNGET, SEJLFLOD er bygget i 2006-2007.
Holmsø Huset A/S udbød i efteråret 2005 et projekt på 20 boliger.
I september 2006 var der solgt 14 andele, hvorefter byggeriet blev sat i gang og foreningen blev stiftet. Den 1. juli 2007 blev byggeriet overdraget til foreningen, og på det tidspunkt var der solgt 18 andele, og foreningen var fuldtallig i oktober 2007.
Byggeriet består af 10 dobbelthuse, 3 af dem er opført som længebyggeri, mens de 7 har boligerne forskudt for hinanden. Hver bolig er på 101 m2 + et skur på 5m2. Boligen ineholder: entre, soveværelse, 2 værelser kombineret stue og køkken samt bad, teknikrum og skur. Alle boliger har gulvvarme, og hver bolig har naturgasfyr. Haverne er af varierende størrelse. Byggeriet ligger på en grund, der er på 11000 m2.
Der er en fin opdeling mellem byggeri, færdselsarealer og grønne fællesområder. Grunden har to indkørsler fra Nørgaardsvej, og der er etableret i alt 30 P felter jævnt fordelt i byggeriet. Boligerne ligger på grænsen mellem Sejlflod og Storvorde. Vi har mindre end 1 km til skole, børnehaver, indkøb, bibliotek, bus og flere sportsfaciliteter, og vi har cykel- og gangsti lige uden for hækken. Mod øst grænser vi op til marker, og vi har fin udsigt mod Limfjorden.
Vi har en god spredning i alder hos beboerne. Hele spektret fra nyfødt til folk i 70’erne, og vi har gode muligheder.
Foreningen benytter Spar Nord Bolig a/s som administrator.
Plantegninger
I foreningen er der to typer af huse. Herunder ser du plantegningerne.

1. Skur 5m²
2. Bryggers 2,9m²
3. Toilet og bad 5,9m²
4. Køkken 1: 5,2m² ; 2: 11,7m²
5. Entré 5m²
6. Soveværelse 10,1m²
7. Værelse 7,6m²
8. Opholdsstue 42,9m²
9. Værelse 6,5 m²